Oksefrikadeller med Steak Rub
Ingredienser
800-1000 gram hakket oksekød 8-12 % fedt
200 gram hakket løg
4 æg
100 gram havregryn
2,5 dl mælk eller en danskvand
Fremgangsmåde
Oksekødet røres på røremaskine, eller i hånden, med en hel pose Steak Rub, og de hakkede løg.
Æg kommes i en af gangen, og røres til jævn masse.
Herefter tilføjes mælk/danskvand og til sidst havregrynene, røres grundigt igennem. Og stilles på køl en times tid ca.
Her kommer de mange muligheder:
Form frikadellerne med to skeer, eller i hånden, til små kugler, og steg på panden i smør eller olie.
Form dem om en grillpind og steg dem på grillen.
Lav dem som Hakkebøffer, både på pande eller grill.
Vend dem i polenta-mel, brun dem af og kog dem forsigtigt i en tomatsauce, god til spaghetti.
Med en færdig fars, er der utallige muligheder.