Det skal du bruge:

  • 1 Hokkaido græskar. Ca. 800 gram, renset vægt.
  • 1 løg.
  • 3 fed hvidløg.
  • 3 gulerødder.
  • 1 Brev Mandala Urtebouillon.
  • 1 ds. Kokosmælk.
  • 1 citron.
  • Salt, peber, chiliflager, ingefær, spidskommen efter smag.

Fremgangsmåde:

Start med at skrælle, løg, hvidløg, gulerødder, og rens Hokkaido græskarret. Udkern græskarret og skær alt sammen i grove stykker.

Sauter det alt sammen i en tykbundet gryde, til de lige akkurat begynder at tage farve. Hæld 750 cl. vand på, sammen med Mandala urtebouillon. Sæt det til simre-kogning under låg. Efter smag tilsættes chili, ingefær, spidskommen og citronsaft og skal.

Kog suppen igennem i ca. 20-25 minutter, tilføj så kokosmælken. Og blend det hele til en ensartet konsistens.

Smag til med salt og peber, og server den rygende varm. Kom gerne lidt friske urter på toppen, eller måske en lille håndfuld ristede kerner.

Tip: Kernerne, som man skraber ud, kan man med fordel gemme, og bruge til et godt brød. Blend det hele, det vil give brødet en let nøddeagtig smag.

Velbekomme.