Enebær
juniperus communis

Oprindelsesland
Bulgarien

Beskrivelse
Enebær gror vildt over det meste af verden, både som små nålebuske og som 10-12 meter høje
nåletræer. I stedet for kogler sætter enebærbusken/-træet små blåsorte bær. Da bærrene ikke
modner samtidig, skal de håndplukkes.

Smagskendetegn
Smagen er aromatisk og skarpt krydret, frisk med en snert af granskov og harpiks. Smagen er ret
dominerende, så den skal anvendes med omtanke.

Anvendelse
Enebærsmagen kendes nok bedst fra gin, hvor enebær er hovedingrediens.
I fast føde anvendes den i vildtretter, patéer og indmad, hvor den skarpe smag spiller sig godt
opad, især, de federe retter. I surkål er enebær uundværlig, – og får man sig hertil en røget pølse, kan enebær sagtens have haft en rolle der, da man ofte bruger enebær med grene og det hele i rygning af pølser. Enebær har gennem mange århundrede været brugt som naturlig konservering i netop pateer og
pølser.

Historie
Navnet ’ene’ menes at være afledt af det oldnordiske ’enir’, som betyder gnist. Det hænger
sammen med, at enebærkviste er blevet brugt som optænding i kraft af deres letantændelige
egenskab. Også i romerriget har man tændt op for enebærkviste, når der skulle jages onde ånder
bort eller blot rense luften. Man har siden da, og op gennem middelalderen, brugt det magiske
enebær mod fordøjelsesproblemer, slangebid og pest.

Nærende egenskaber
Enebær er rige på fibre, og ellers ingen nævneværdige mængder af mineraler og vitaminer.