Chokoladekage i Lag med Grødstøv
Mousse:
Ingredienser
5 æggeblommer
1 dl rørsukker
100 gram chokolade 72 %
2 dl fløde pisket til skum
2 blade husblas
Bisquit-bunde:
4 Æg
125 Gram rørsukker
1 teskefuld vaniljesukker
75 gram hvedemel
25 gram kartoffelmel
1 teskefuld bagepulver
1 spiseskefuld Mandala Grødstøv
Lidt smør, sukker og grødstøv til formen
Fremgangsmåde
Bisquit-bunde:
Start med at tænde ovnen på 175 grader. Og vej herefter alle ingredienser af, æg, vanilje og sukker i en røre-skål, og resten af de tørre ingredienser i en skål for sig.
Pisk æg, vanilje og sukker, hvidt og luftigt, indtil alle sukkerkorn er udblødte i æggemassen, det tager ca. 8-10 minutter.
Herefter sigtes de tørre ingredienser i æggemassen, og røres roligt rundt, til en homogen masse.
Hæld massen i en smurt springform, drysset med sukker og grødstøv. Bagetid 20-25 minutter, prik med en strikkepind eller lignende, for at mærke om den er færdig.
Tages ud, og afkøles på rist.
Mousse
Over et vandbad, smeltes chokoladen forsigtigt i en skål. Og imens piskes æggeblommer og sukker, piskes kraftigt, til det er helt hvidt, igen en 10 minutters tid, ligesom med Bisquit-bunde.
Husblas udblødes i koldt vand. Og fløden piskes til en luftig skum.
Bland den håndvarme(max 37 grader) chokolade i æggemassen, rør den jævnt og ensartet.
Den udblødte husblas, vrides fri for vand og smeltes i en lille gryde. Hæld den i chokolade massen, under omrøring.
Vend herefter den piskede flødeskum i chokolademassen, med tryk på vend, for man må ikke slå luften ud af skummen, så vend den forsigtigt i. Stil straks massen på køl, eventuelt i en sprøjtepose.
Samling af kagen
Del Bisquit-bunde i 3, gøres nemmest med en fiskesnøre, eller en skarp kniv.
Læg bunden tilbage i formen, sprøjt et tyndt lag, chokolade mousse, brug kun en tredjedel. Læg det midterste stykke Bisquit ovenpå, og gentag processen med mousse. Og igen det sidste stykke Bisquit, afslut med den sidste mousse, som så glattes ud, med en lun paletkniv eller lignende.
Stil kagen på køl, og drys med Mandala Grødstøv lige inden servering.
Pynt eventuelt kanten med pisket fløde, drysset med hakkede nødder, frysetørret hindbær, lavendelblomster, eller hvad man syntes der passer til lejligheden.
Tips: Bør skæres med en varm kniv, derved får man de pæneste stykker.
Server gerne en passionsfrugt sirup til, eller sukker kogte hindbær, blendet helt jævnt til en egentlig coulis. Kun fantasien og smagsløgene sætter grænserne.
Happy bage-dyst