Beskrivelse
Enebær gror vildt over det meste af verden, både som små nålebuske og som 10-12 meter høje nåletræer. I stedet for kogler sætter enebærbusken/-træet små blåsorte bær. Da bærrene ikke modner samtidig, skal de håndplukkes.
Smagskendetegn
Smagen er aromatisk og skarpt krydret, frisk med en snert af granskov og harpiks. Smagen er ret dominerende, så den skal anvendes med omtanke.
Anvendelse
Enebærsmagen kendes nok bedst fra gin, hvor enebær er hovedingrediens.
I fast føde anvendes den i vildtretter, patéer og indmad, hvor den skarpe smag spiller sig godt opad, især, de federe retter.
I surkål er enebær uundværlig, – og får man sig hertil en røget pølse, kan enebær sagtens have haft en rolle der, da man ofte bruger enebær med grene og det hele i rygning af pølser.
Enebær har gennem mange århundrede været brugt som naturlig konservering i netop pateer og pølser.
Historie
Navnet ’ene’ menes at være afledt af det oldnordiske ’enir’, som betyder gnist. Det hænger sammen med, at enebærkviste er blevet brugt som optænding i kraft af deres letantændelige egenskab. Også i romerriget har man tændt op for enebærkviste, når der skulle jages onde ånder bort eller blot rense luften. Man har siden da, og op gennem middelalderen, brugt det magiske enebær mod fordøjelsesproblemer, slangebid og pest.
Nærende egenskaber
Enebær er rige på fibre, og ellers ingen nævneværdige mængder af mineraler og vitaminer.
